Vi tramper i mellemgulvet til membranerne ryger af helvede til,

danser med armene i vejret og rygende skorsten,

kaster håndtegn og fortæller alverden om vor eksistens,

vi manifesterer de usagte realiteter bag murene,

og skaber stemning om de øvre lag i havnen.

 

Med termometeret godt oppe i røven måles virkeligheden,

presses nærmere de skæve eksistenser,

abstrahere fra normalitetens indre ur,

og rykker nærmere de kommende:

tik TAK tik TAK – Velbekomme!

 

Luk os ud blandt mængden og accepter vor pinlighed,

luk os ind i dit hjerte og accepter vor kærlighed,

med de rensende troende og bedende orakler,

takler vi hjernens impulser med smil og gråd,

fortæller dig meningen med intetheden.

 

Impulserne renser det gjorte med velsignelse,

kombinerer sjælen med korsfæstelse i dine løgne,

vi hjemløse eksistenser bag lukkede øjne,

kræver svar og empatiens ro,

sår tvivl i dine valg.

 

Savner legen i dine arme,

savner løgnen i din stemme,

ønsker at høre dig sige vi sås,

aldrig igen

aldrig mere.

 

Din sygdoms befængede virkelighed åbner ar påny,

saver selvtofrelsen over i tabu med sekunder,

gnaver ind til benet og ser dig som den du er,

med åbne eller lukkede arme,

beder vi dig! 

 

– Luk os ud!