Letter på mine skuldre og rejser spørgsmålet om at gå,

hviler til blomstrende englestøv i en gammel lade,

med brungrå mørke enge i udsigt,

og målet der nænsomt glider nærmere,

hvor eftertænksomheden langsomt kilder mig i næsen

og lukker op for endnu en start.

Jeg flygter fra en verden af matriarkalske goder,

med synden i  og ved min side og aldrig forglemt,

jeg hundser dog med tiden i muren,

og skriger efter rynkerne på kinden,

med en sjælfuldt vind på tube.

En dryppende virkelighed syrer til med en ætsende kant,

lever livet ud på kantens skråning og fuldendes,

til tikkende kriterier og kvoter på kvotienters kamp,

med brystvorter på dagligdagens krydderi og rødvin i kælderen,

skær kontrasten sig igennem den hvide dag.

Slår hånden mod nord, syd, øst og slutter i vest,

kredser med livets violet fyldte arterier i hånden,

og pulserer lidenskabens saft i mine årer,

med følelserne ind til kroppen og med hjertet bankende,

efter blot en væbners kys i endnu en kold nat.