Det skete med pumpende blodårer i samtlige vener,
krigsrød maling i et sindsforvirret ansigt,
sprængte tårer over samtlige verdenshjørner,
da petistalens tidsaksel allokerede mig endnu et molesteret hjerte,
serveret på et guldfad i lænker af tomme ord,
med skeen godt op i røven og kniven langt ind i ryggen!

Ligegyldige og indsmurte ord i løgne begravede tosomheden,
bag kløfter af de trusler du så koldt placerede foran mine fødder,
efter du skar dem af med koldblodige skridt fra dør til dør,
med trusserne bøjet forover og skridtet på klem,
og du forventer stadig miniature mirakler ved midsommer tid?

Efterladt og begravet bag negative lydgennemstrøminger,
ser mit sind med farver: rødt, sort, rødt sort, rødt, sort…
da sekvens bliver til kopi og kopi til sekvens af identiske momenter,
og efterlader smerte som en monoton tone af skrig,
og efterlader kroppen følelsesløs overfor nye slag og pisk.

Lad mig være alene med kærestesorger, lad mig være mig,
lad mig slikke mine sår med flere flasker alkohol,
lad min hele mine sår med kvinders gråd og brændte broer,
lad mig smerte disse egoistiske væsner lad dem brænde,
lad mig indebrænde deres notoriske fremtidsperspektiv,
til tonen af endnu et kopieret og såret hjerte!