Aftenbøn

Lad mig være det halve hjerte begravet i samvittighed,
dvæl ved tankernes skuren på din indre tvang,
smid tøjet og stå nøgen foran din parallelle hovedperson,
centrer det udefinerbare i brystet på dig selv,
og mærk blodet pumpe til sommerfuglenes parring.

Ryk videre til start og ryk eventuelt forbi slut,
en undergang i det halve er værdien i det hele,

merværdi sluttes til det fulde frem at nøjes,
med suverænitetens integritet graves spaden i jorden,
og endnu en blomst sættes i jorden.

Effekten af naturalismens fascistiske indgreb,
blomstrer op med skælvene blikke og hjerter i blod,
klantrer de blødende håb og facit i intethed,
med glorificeringens kvalitetsbevidste normkritik,
placeret skridtet over de nedre dele.

Lad mig i stedet være det halve hjerte begravet i din samvittighed,
dvæl ved min bøn i nattens ro og lyse mørke,
smid tøjet og luk øjnene op for din låste passivisme,
centrer flammernes røst ved dit brysts kant,
og mærk blodet pumpe til sommerfuglenes parring.

Se mig i øjnene og sig du endte dit og mit liv med at begynde vores eget,
kik mig i øjnene og sig du endte mit liv med kys begravet i patriotisme,
for tro, håb og kærlighed ført ud i livets phi,
med hånden på hjertet sværger jeg til regelsættets etiketter,
og dirigerer de usagte nøgne kys mod dine åndeløse drømme.