Et ubeskåret overskud leveres til den blinde mand,

Uovertruffen genspejling af det usagte i hans øjne,

Dvælende og lyttende til marginalernes små trin,

Forplantes og anrettes i den immaterielle højborg,

Klukkende skridt forcerer sig langsomt ind i lokalet.

Med dit hjerte i panden skær jeg her min egne rødder,

Urokkelig fast beslutsom med masken smidt i kakkelovnen,

Erigerer jeg til lyden af dit minde med kanten af livet,

Fanger duens sirene fyldte gråd og maner om brud,

Med etablissementet af de kontinuerlige processorer.

Fra havnens favn bryder jeg med normernes kontrol,

Bag skægget gemmer der sig hud, bag huden blod,

Med en pakke smør og en flaske st. emilion i hånden,

Trædes der i vande omkring de mulige konsekvenser,

Nervøsiteten spiller den nøgne mand et puds.

Smukke drømme om smukke børn og småfolk passerer,

Lærer de beskrivende om analyse og begrebet om tid og kærlighed,

Skaberne er håndfladens små egne ar og skorper,

Med sved i munden gribes der nye chancer og handles,

Med sekret forplantet er vejene uransaglige.

Griber mobiltelefonens rækkevidde og redder momentet,

Går i stå ved foreningens glæde og sommerfuglenes kamp,

Det er latterligt, ukommercielt, uforståeligt og rodet,

Usagte ord fryses fast til drømmendes tinder i hverdagen,

Betragtes og fornøjes mens realiteterne flyver forbi.

Som en blind mands syn går blikket aldrig ned af,

Men tårerne kniber sig alligevel frem i de stille stunder,

Hvor minderne og drømmende skaber glasmure i hjertet,

Og kratere går i udbrud over endorfinernes kamp,

Griber fast til hunden og nøjes med løgnen og frygten.