Forår

Susende for ørerne og musikken på sit højeste tinde,
brænder fantasimomenterne af til tanken om glæden ved blot et enkelt smil,
genertheden tegner sin krøllede dans hen langs gulvet,
kikker en i øjnene og brænder sig fast som et brunstigt knald,
med bind for øjnene og trækkende lommer.
Glidende ud det euforisende gulv bleger vi nattens lys,
møder differentielle modstander i ligeværdig vægt,
med arme af håb og ben afklædt i sved,
smider du klunset i en mørk kældernedgang,
og ser mig dyb forelsket i øjnene som var det første gang.
River pulsårerne over så alkoholen flyder ud i gaden,
pumper til rytmen i nattestjernens mørke øjne,
med et glimt af rødt skær og jomfruens uskyldighed,
men hvor den erfarne gror må liv tages,
jeg føler, jeg mærker og ser,
med mere.
Takker foråret for sin nye kylle rylle,
sin nye kuldegysninger og rivende pokerspil,
med smil og skjulte blikke,
et kommende og uventet momentum,
fuld af liderlighed – sand ærlighed.

One thought on “Forår”