Som sansefyldte ekkolodder fyldes rummet med eksploderende endorfiner,

krydret med pirlige smil og omkransende hjerte og sjæl,

halv pinligt halv rigtigt og dejligt rart,

som sekundære noder til en ny og sexet symfoni,

godt ekset og tilsyret i glidende valsende bevægelser.

Blikkende fanger nydende hinandens skridt

mens lydende skrues ned og latter gentages,

som sjælen kysser den pirlige orkide,

reagerer vacumet uendeligt og evigt,

med forsigtige lege bag åbne døre.

Ordenes kamp mødes i et finurligt salsabrag,

om røde,sorte og hvide, sukkende minutters tanker,

blottet for kinders falme og rigt på frugtens minde,

daler de fordrerne nærmere og nærmere med roserne på trapper

kysset i vinden lister forbi din kind.