Inde bag det sikre og trygge blik gemmer du dig,
bag psykiske betonbarrierer der blokerer selv det mindste smil,
der hvor intet lys når ind og alt skam er blottet,
hvor tankerne tænker og gnisterne flyver,
og billedfrekvensens sekvenser kører i ring.
Jeg gemmer dig for mit hjerte og min mund,
væk fra folk der måtte tænke eller grine,
uden at sætte overvejelserne i skak,
så der sikres en vis form monarki,
over det ellers så åbenbare anarki.
Du er med på gåturen ned af gadens vinduer,
med i tasken, i lommen, i jakken og i vindens hvisken,
regelmæssigt kikker du mig i øjnene til lyden af alkoholens rus,
men aldrig bekendt kulør i de mørke lange dage,
selv når vi havde vores indre vals.
Du er min styrke samt min egen svaghed,
når spejlbilledet krakelerer på en kold tirsdag,
og mundingen til løbet er ladt til et skud,
så kikker jeg efter det med spredte ben,
og forventer at se dig med broget smil.

Du skal logge ind for at skrive en kommentar.