Det ligger i fingerspillet
I understellet af en uventet apokalypse
Under en sten på vejen
eller over et træ’s blomstrende krone
Dette stænk af drømme
man altid kan dufte
og hvis grænser man altid kan skubbe

Drømme om paradis eller død
om at bryde ud af fastlåste mønstre
og flytte sig fra godt til bedre
eller fra lort til slum
Visne nutid til fremtid
og krystalisere alle ure i verden
de ydre som de indre
så spektret udvides
og man langsomt mærker bølgerne i kroppen
og vinden under armene
så man svæver igen
over usikker grund og i mørke grotter
i oceancer af bobler
på vrangen af ens syn

Drømme om at skyde et fly ned
eller ride på det
tage det under armene
eller kvase det
med pegefinger og tommeltot

Det er de drømme
De stinkende drømme
som spiller på livets scene
igen og igen og igen
som forhåbentligt aldrig stopper
Indtil den dag tæppet går ned
og man erkender
at det er samme plads
man altid har siddet ved