Morgenstund
du kære guldklumb
Smilende og leende
ved sengekantens gabende lunger
Du runger i mit bryst
som en løve brøler på savanen
og sammen jagter vi morgenkaffe
mogensmøg og  morgengymnastik
Hverdagspoetik i  daglig morgenretorik
PR indpakket i nyhedernes slør
Der får mig til at sige
PFT for ligegyldig mundlort

Morgennynnen
du kære sangstemme i morgenbadet
og i rytmerne fra krydsende morgenurin
boblende på gulvet og svømmende i toilettet
duftende af en nat, man allerede har glemt
bag tåger af smil, røg, urin og ja tak, nu tak,
Du ved du vil, ikke også, skal det ikke, bare os to,
Pleeeease come on girl, i 4-stavelse-sætnings-helvede
man inderst inde er glad for
at komme hjem fra

Morgenblund
du slæber min ind i toget
holder mig fastklemt blandt
vrede billister, sure cyklister
de vrælende mødre og sprudlende fædrer
Du hiver mig ind bag proppede busser
hvor jeg vralter med hånden i vejret
halvt følelsesløs og uden noget at sige
Fastlåst til at høre på Fru Larsens nye skedesvamp
og Lottes nye ipad
mens Simone må nøjes med kræft
og Hans, han lige er blevet spejder
Så er det en naturlighed
at jeg flygter i MP3
og sexet morgendrømmeri
Med lukkede øjne
og en lille boner
i mit smil

Morgengrund
det standpunkt jeg holder
inde i mig selv
Det punkt som jeg står på
hvor andre skilter med
elendighed i køtrafik
Stimer af timer der minder
om likørbaseret pladdermekanik
Og krydsende kugler i form af ord
må lade sit liv
for nu er det virkeligt blod på gaden
Det er virkeligt lockout
og ikke bare arbejdsløse munde at brødføde
det er virkeligt at renten er lavere end en procent
og de rige bliver rigere
mens fattige må gå sultne i seng
Lighed er forskelighed
det siger socialdemokraterne selv
det er grunden vi gynger på
Grunden vi stemmer for

Morgenbacardi
mikses og drankes på endnu en bænk
endnu en plads, endnu et fundament
i ufolkestyret DK’s Christiansborg
slængende og hængende sig selv
i dyre vise dråber
indskudt med epo og heksegryde
så folk må passe sig selv

Morgengrim
med håret sat af nattens søvn
og huden bleg fra vinterens støv
er det støjen der er min tryghed
stilheden er blevet en fare
i storbyens puls
Jeg vasker mine øjne med glansbilleder
og nyder livet via piller
selvfølgeligt proklameret via facebook
så intet bliver glemt
før mængden af venner sluger
min identitet

Morgenstund
du gyldne mund
der kysser og kroner mit væsen
jeg stikker min finger op i dit rektum
og du nyder det sprudlende med Dom Perignon
og en latter uden ende
Jeg knepper dig helt uden filter
og kan se du nyder det
for når alt kommer til alt
er her ingen regler, moraler, eller etiske kodeks til
Vi to er bare børn
at gårsdagens forfald
Vi checker ind
og stempler ud
inden middagsklokken ringer mad