Savn

I horisonten af dit adamsæble

kan jeg høre ordene
rumstere med listige skridt
før de manifesterer sig
og vi går hver til sit
i stille bitterhed
på nedslidte
læberOrdene sidder stadig skarpladte

 bag et helvede af fortvivlelse
der sidder på undersiden
af hjemløse tårer

Og i øjehulerne af din samvittighed

klør du søvnen ud af månens skær
vellært om dens tiltrækning
når du med tidevandet
trækker i land og
efterlader mig
strandet bag
punktummerne
…
..
.For i stilhed
kan jeg intet ændre
Kun mærke smerten

fra dine læber.