At stå ved sin vejes ende
og vægte sit værd
i en baggård af frosne skygger
og slukkede vinduer
bag tabte facader
Føles så kært
som dit sidste blik
Et blik der var så langtrukket
og alligevel så frostklart
da det trådte henover mig
med en kvælende ånde
der døde i luften
Du efterlod et tomrum af ilt
hvor jeg så mine drømme
splintre ned langs mine kinder
og du gjorde det med et
størknet smil i dine øjne
der bandt mine læber til dine
og opslugte mine kys
Kys jeg tager med mig
i baggårde af mit liv
så jeg kan hyle mod månen
og skrige af apati
når jeg ser dit ansigt i vinden
og ser alt hvad jeg kunne blive
Ser mig selv
og fjenden indeni.
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.