Forstummet
vokser buske ud fra dine kinder
fulde af tjørne
Krattende på vinduet ind
til dit indre rum af mørke
skibe som for længst har sejlet
og flag som for længst er kommet på halv

På din hud er der dugfriske perler
af bittersød lakrids
slikkende sig vej ind i dit kød
så selv plastickirurger må give op
mens vi andre vil have mere

Sådan ligger du bankende
på væggene i din egen kiste
i din selvgravede grav
mens vi andre står her og vinker