Søger dybdeborende ned i mit hjørne i verden,
ved godt at verden er stumpet og hvileløs,
som jeg vandrer rundt i mine proletar fantasier,
forventer verden ser mig og alting fornyes.

Traver videre mod mit hjørne af barken,
holder hvilen i gråd med tårer og snot,
græder med pikken i hånden og håret tilbage,
men glæden fra tv-skærmen bag ruden.

Symboliserer hvert åndedrag som værende det næste
bærer nag over bakker men ikke stræder,
forveksler monolistiske tanker med notoriske
og sparker hjulet af bilen på gaden.

Intet lys eller mørker stopper mine skridt,
tager det næste med et varmt blik,
men jeg lader hovet falde tilbage
og lader tankerne hvile mod den kolde asfaldt.