Jeg renser min tro begravet i kødets lyst,
Med ansigtet blottet for dine støn ud i intetheden,
Skabt i et blikfang til din skabers modsætning,
Født uden hjerte og fornemmelsen af sjælen,
Møder jeg sindets kroge hvor syndernes flod begynder.

Sprælsk vidt bevægende og dansende med et smil på læben,
Graver jeg ind i dine øjne som en sygdom,
Tærer på din sjæls lænker og sætter den fri,
Med din hånd i min og ansigtet på klem,
På en beskidt madras bag lukkede døre.

Euforiserende emotioner bobler sin kurs igennem dine vener,
Til takten af sydende kraft fra dit hjerte,
Kæmpende sit slag mod tangenten af de frie valg,
Passiviseres de troende i hjem og ly,
Bag vor bårne pagt i sved og udflåd,
Trygt beskyttet i din mave.

De tvivlende kan finde trøst i resultatet,
Blottet op gennem glasset af deres mojito ,
Mens jeg famler blandt nattens dyr,
Samlende alle verdens nuancer,
Til jeg til sidst bliver sort.