Løsner båndet og glider ind i salighedens boble,
Fisker dit smil op af vandets spejlbillede,
Griber verden af løse ord og tomme blikke,
Falder ned under toppen af dit sol beklædte bjerg,
Befinder mig i starten af regnbuen lys og begiver mig på vej,
Flader i et med en stagnerende rytme af musikalsk og metafysisk perfektion,
Binder mig til sjælens skæbne og normens uskrevne brud,
Synder til kaldet af din lystbårne stemme i nattens skær,
Begriber universelle sandheder til fødslen af troens barn,
Tigger om mere og skubber helvedet væk.

Flakker omkring i en sensuel mousserende rus og kalder,
Sænker min stemme og taler med lukket mund,
Tegner et kors på dit bryst med lukkede øjne og hænderne bundet på ryggen,
Søger mod kompromis i morgendagens bakke og dal,
Lader blodet dryppe fra panden mod mit glemte sind,
Pakker ud, inhalerer og udånder diverse glemte ansigter,
Imiterer Stjerneglans og røde løbere bag bagsiden af facaden.

Indtager guld med ske mens lakken falmer,
Begræder natten i skæret fra de gyldne palmer uden tårer,
Voksende bider selvironiens hale fast i hjertets rod,
Blikket falder væk fra mascaraens forglemte rynker,
Besat står scenen i genskæret af hukommelsens bestigelse,
Falder mod enden af regnbuen iført et blegt ansigt,
Reagerer instinktivt med kniven for struben,
Trykker aftrækkeren i bund til lyden af de forgange valg.